Showing results by narrator "Minna Flyvholm Tode" in All Categories

Samtalerne om feminisme og ligestilling er ikke nået ret langt ind på børneværelserne i Danmark. Her foregår tingene langt hen ad vejen på samme måde, som de har gjort i generationer. De fleste børn vokser stadig op i to adskilte universer: det lyseblå eller det lyserøde. Det er synd, for når børn primært bliver præsenteret for de muligheder og forventninger, der er til netop deres køn, går de - og resten af samfundet - glip af alle de nuancer i deres personligheder, som de kunne have udviklet.

"Og som sagt, du får kost og logi og 4500 om måneden, og vi vil også godt betale togbilletten, så du kan komme hjem sådan en gang om måneden. Til dine forældre og Merete og dem.“ Jeg nikkede og mumlede tak. Hun rakte hånden frem. "Har vi en aftale?“ Jeg blev helt paf. Var det dét? Var jobbet virkelig mit, hvis jeg ville have det? "Helt sikkert,“ sagde jeg. "Alle tiders!“ Hun smilede stort og hev mig ind til sig og gav mig et kram.

Luna er 22 år og faret vild i livet og sin egen identitet. Hun bor på Nørrebro og ved ikke, hvad hun vil, arbejder på en cafe og tumler rundt på må og få, mens hun bruger en masse energi på at spekulere på, hvordan det går med hendes ekskæreste, og om hun kan få ham tilbage. Hun opfører sig som en typisk fange af Instagram-kulturen, der har gjort både hende selv og en stor del af hendes generation usikre, selvoptagede og søgende - og midt i sin egen selvoptagethed glemmer hun at være nærværende i forhold til vennerne, der stille og roligt afskriver hende.

En aften går Merles mor på værtshus og kommer ikke hjem igen. Ikke den næste dag, og heller ikke dagen efter. Mormor er i Jylland, mor har en dårlig periode, og juleferien er lige begyndt. Så Merle beslutter at tage ud for at finde den far, som ingen vil fortælle hende om. Hun tror, hun ved, hvad han hedder, og måske hvor han arbejder. For Merle bliver det en rejse ud i det ukendte efter et menneske, hun aldrig har mødt - men som forhåbentligt vil hjælpe. "Jeg tæller mine skridt" er en ny gribende og hjerteknugende fortælling af Anne Sofie Hammer.

Vedkommende og bevægende roman, der kaster lys over alle de forskydninger og komplicerede følelser af skyld, afmagt, kærlighed og frustration, der sker i en familie, når den ene teenager dropper ud af gymnasiet og burer sig inde på sit værelse på grund af angst, mens den anden fortsat har skole, venskaber, fester og endda en spirende forelskelse, der kalder. Astrid og hendes storesøster Cecilie går begge i gymnasiet. Astrid burde nyde tiden i 1.g, og Cecilie burde glæde sig til studentertid og sabbatår.

Når hjertet er en elpisker er en hjertevarm og filmisk roman om fire forskellige mennesker i en trappeopgang, der rykker tæt sammen, da livet føles overvældende. Halvvejs gennem 1. g. falder Pi om på gulvet midt i engelsktimen. Hun har længe følt sig utilpas og presset og må nu sygemeldes på ubestemt tid med angst. Hendes forældre er forstående og overbeviste om, at hun snart skal komme tilbage igen, og gymnasievennerne sender søde beskeder med ønsker om god bedring.

Kamille lever et ret normalt liv som ung voksen, med veninder, fester, kæreste, tanker om fremtiden ... men bag facaden synker hun langsomt til bunds i sit liv på grund af spiseforstyrrelsen BED: Hun spiser. Meget. Alt for meget. Findes der en vej ud af BED, så Kamille kan komme videre med sit liv? En velskrevet, troværdig og ægte god læseoplevelse, også for andre end dem, der selv har lidt/lider af BED eller kender nogen, der har.

Viktoria er 15 år, hendes mor er tv-kendis ... og alkoholiker. Det er hårdt for Viktoria at være i, og hun starter i en støttegruppe for unge med alkoholafhængige forældre. Her møder hun andre unge, som forstår hende, og langsomt bliver hun bevidst om sine egne grænser og når frem til at kunne sige fra over for den dominerende og uforudsigelige mor. Det viser sig dog også, at morens problem handler om andet og mere end alkohol; og så kan både Viktoria og hendes mor komme videre med et mere 'normalt' liv.

En ung kvinde vågner en tidlig morgen på Sorgenfri Station. Hun kan ikke huske noget som helst af, hvad der skete aftenen inden. Langsomt forsøger hun at optrevle aftenens begivenheder. Dromedaren er en samling noveller, der alle handler om én bestemt fest i kulturhuset DROMEDAREN, et sted i en forstad til København. Noveller kredser om tilstanden i begyndelsen af 20'erne, livet efter gymnasiet, hvor man på den ene side skal være voksen og samtidig stadig huske at nyde sin ungdom.

Emma læser mellemøststudier på Københavns Universitet, og i jagten på at opleve et autentisk Mellemøsten flytter hun til Kairo. Her bliver hun hurtigt venner med tre unge egyptiske mænd, der var aktive under revolutionen, men nu kæmper sig gennem tilværelsen under et kontrollerende militærdiktatur. Livet i Kairo er hektisk og uforudsigeligt, og mange lever i konstant angst for fængsling, fattigdom, biluheld og fremtidsløshed. På trods fortsætter livet, hverdagen, festerne og jagten på kærligheden.