• Det udviklende erhvervsliv
    Jul 21 2021

    Snakken falder i dette afsnit på erhvervslivet i Vallensbæk. Johan Høgh Sørensen startede for 20 år siden virksomheden toolworld.dk, som er en webshop, der forhandler værktøj og maskiner. Helene Koers startede for 30 år siden sin virksomhed Flexkapacitet, der servicerer kunder med administrative ydelser. Begge har placeret deres virksomhed i Vallensbæk. Du hører Johan og Helene fortælle deres vej til succes og får et indblik i, hvad det vil sige at drive virksomhed generelt og i Vallensbæk Kommune. Lyt med, bliv inspireret, og hør deres ideer til, hvad der kan gøre en kommune som Vallensbæk endnu mere erhvervsvenlig.


    Show More Show Less
    21 mins
  • Den svære ensomhed
    Jul 8 2021

    Snakken falder i dette afsnit på ensomhed. Malou Hoffmann Hjelmholm på 17 år, mentor hos spejderne i Pilehavegruppen, og Peter Lunde på 74 år, frivillig hos Den Gode Kammerat, fortæller om den svære ensomhed. Du hører Malou og Peter fortælle deres egne personlige oplevelser med ensomhed, og hvad der gør, at de har valgt at arbejde for at forebygge ensomhed i Vallensbæk Kommune. Lyt med og få et dybt og ærligt indblik i, hvordan ensomhed kan ramme os alle i forskellige stadier i livet. 

    Show More Show Less
    22 mins
  • Biodiversitetens naturlige liv
    Jun 23 2021

    Snakken falder på biodiversitet generelt og i Vallensbæk Kommune. Dan Sandager, bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening Vallensbæk-Ishøj lokalafdeling, og Kim Jensen, formand for Grønt Team i Vej og Park i Vallensbæk, fortæller, hvad biodiversitet egentlig er, og hvilke konsekvenser den manglende mangfoldighed i naturen har og får. Du hører også både Dan og Kims personlige fortællinger om de biodiversitet-initiativer, de selv har taget i deres egne haver, og så giver de gode råd og konkrete ideer til, hvad du selv kan gøre for at fremme biodiversiteten. 

    Show More Show Less
    20 mins
  • De engagerede ildsjæle
    Jun 9 2021

    Snakken falder på Vallensbæks ildsjæle, som er med til at holde kommunens foreningsliv kørende med deres frivillige arbejde. Stinna Mortensen, frivillig hos Natteravnene, og Finn Nikolajsen, frivillig håndboldtræner hos Vallensbæk Håndbold, fortæller, hvordan det er at være frivillig i Vallensbæk samt om glæderne og udfordringerne ved det frivillige arbejde. 

     

    Følg med på: https://www.vallensbaek.dk/podcast

    Show More Show Less
    21 mins
  • Da corona ramte plejecentret
    May 26 2021

    Snakken falder på, da corona ramte plejecentret Højstruphave i Vallensbæk i foråret 2020, og hvordan det påvirkede beboere, pårørende og medarbejdere. Sonja Fladstrand, hvis demente mand John bor på plejecentret, og Jeanette Ulsing, SOSU-assistent på Højstruphave, fortæller deres historier om dagen, COVID-19 ramte, om at skulle være isoleret fra sine kære og om at skulle arbejde under en pandemi.

    Følg med på: https://www.vallensbaek.dk/podcast

    Show More Show Less
    22 mins
  • Den digitale skole
    May 11 2021

    Snakken falder på brugen af digitale hjælpemidler i folkeskolen i Vallensbæk både før, under og efter corona, og hvordan fremtidens digitale skole kan se ud. I Vallensbæk har alle folkeskoleelever fået et device – en bærbar computer eller en iPad – som de kan bruge i undervisningen. Alt dette diskuterer elev på Pilehaveskolen Marcus Kofoed, forælder og formand for Coding Pirates Dennis Larsen og folkeskolelærer på Pilehaveskolen Musa Binici.

    Følg med på: https://www.vallensbaek.dk/podcast

    Show More Show Less
    21 mins