• 45. Appetit og appetitløshed med klinisk diætist Charlotte Rosenquist
    Jan 27 2025

    Når vi er i sorg, vil det typisk ramme vores appetit. Nogle får øget appetit og andre mister lysten til at spise. Vores gæst er Charlotte Rosenquist er klinisk diætist. Hun fortæller i dagens episode om, hvordan sorg kan påvirke ens madvaner, og hvilke konsekvenser det kan have, hvis man bliver ved med at overhøre kroppens signaler.

    Du hører om de forskellige former for sult. Du får svar på om færdigretter er et okay alternativ, hvordan man kan give sig selv et ”kram”, som ikke kommer fra mad, om du har brug for vitaminer i en sorgperiode, og hvordan du kan stille krav til pårørende. Derudover får du i dagens episode generel viden om kost og en række konkrete tips til, hvordan du kan ændre dine vaner og tage bevidste valg. Du får også svar på diverse kostmyter.

    Hvis du har spørgsmål i forbindelse med podcastepisoden er du velkommen til at sende dem til info@minderneshus.dk

    Show More Show Less
    41 mins
  • 44. 2025 - Hvad mon året bringer?
    Jan 13 2025

    Dorte og Tina er tilbage i studiet for første gang i 2025.

    I denne episode ser vi tilbage på 2024, som var året, hvor vi første gang udgav podcasten. Vi udgav podcasten fordi vi gerne ville dele, hvordan det er at leve med en sorg. Det har vi igennem året fået delt på forskellig vis, både andre der har fortalt deres personlige historier, men også fagpersoner har været på besøg og fortalt om sorgens mange ansigter. Vi er dybt taknemmelige for alle, der har bidraget, enten som gæst eller som lytter 🙏 Vi løfter også sløret for, hvad 2025 bringer fra vores side, og hvad vi har af tanker og planer for det nye år.
    Show More Show Less
    24 mins
  • 43. Julens historier
    Dec 16 2024

    Julen er for mange en svær tid at komme igennem. Specielt hvis man har mistet.

    I denne episode kan du høre nogle af vores lytteres egne historier omkring julen og savnet, og hvordan de kommer igennem højtiden.

    Med dette ønsker vi alle vores lyttere en glædelig og omsorgsfuld jul ❤️

    Show More Show Less
    24 mins
  • 42. Fra sorg til respekt om egen krop
    Dec 9 2024

    Ginta Fempong fortæller om, hvordan hun har følt sig forkert siden hun som 8 årig blev gjort opmærksom på at hendes krop var forkert. Den var smårund og det skulle der gøres noget ved.


    Herefter fulgte årtier med kure og meget sorg og mørke over at leve med en krop, som var ”dømt ude” af samfundet og genstand for meget negativ opmærksomhed. Det førte blandt andet til selvstraf, stress, angst og depressive tanker. Diagnosen tvangsoverspisning, BED, og hjælp til at håndtere spiseforstyrrelsen blev et vendepunkt.

    Vores gæst fortæller åbent og ærligt om sin rejse med at finde ud af, hvordan man lever med omsorg og kærlighed til sig selv, i stedet for med had til sin krop. Du hører også om hendes udfordringer og besværligheder, og at hun især har lært, at man ikke går i stykker eller i stå, fordi ens krop er stor.

    Hør om hvordan Ginta kan føle sig attraktiv, have et sexliv, datingliv, familieliv, arbejdsliv og sigte efter en karriere med de former, hun har.

    Læs mere om Ginta her 👉 https://ginta.dk/

    Show More Show Less
    45 mins
  • 41. 2 årsdagen for Saras død
    Dec 2 2024

    Tina fortæller i dagens episode om tiden op til Saras dødsdag, og selve dagen. Havde hun en god dag – trods alt? Var det anderledes end sidste år? Er to år kort eller lang tid? Lyt til en personlig beretning i dialog med Dorte, hvor de deler tanker og følelser.

    Show More Show Less
    24 mins
  • 40. Når livet lever videre i hjertet.
    Nov 25 2024

    Selvom der er gået 27 år, så har Anne Stine stadig en stemme hos sin far, Hans Lauge. Hun mistede livet i en ulykke i 1997. Hun blev 20 år.

    Dorte og Tina taler ofte om, hvordan det mon er på den lange bane at skulle leve med, at ens barn er død. Hvordan lever man videre med sorgen, og får et godt liv ?
    Det får vi eksempler på i denne episode, hvor Hans Lauge både svarer på vores spørgsmål og generøst deler ud af sin egen viden, erfaringer og citater.

    Sidst, men ikke mindst, læser han op fra bogen ”Kære Anne Stine - breve til en engel” som han udgav året efter den 22. juni 1998 på hendes 21-års fødselsdag. Teksten sammenfatter dybest set den grundfølelse han stadigvæk har i forhold til at have mistet.

    Show More Show Less
    52 mins
  • UGENS ORD - Tegn
    Nov 18 2024

    Ugens ord er tegn. Tina og Dorte fortæller om hvordan tegn altid har haft en betydning, og især efter at de har mistet, er den blevet større.

    Tegn kan føles som livstegn. Tegn kan give tryghed. Tegn kan relateres til personer og tegn kan også vække minder.

    Hør hvordan vi bruger tegn i vores hverdag.

    Skriv gerne hvilke tegn du kigger efter og hvad de betyder for dig.

    Show More Show Less
    8 mins
  • 39. Historier fra gravstedet. Lytternes egne fortællinger om gravstedet.
    Nov 11 2024

    Et gravsted er ofte et sted, som har mange flere betydninger, funktioner, symboler og historier end man lige kan se.


    Vi er meget taknemmelige for og rørte over de breve, vi har fået tilsendt på vores opfordring om at du som følger af Mindernes Hus fortæller om dit gravsted. I denne episode læser vi otte breve op. De vil efterfølgende kunne læses på Facebook og Instagram.


    Af hjertet tak til Inge Hougaard, Anja Arup Hougaard Madsen, Maria Mikkelsen, Tanja Pedersen, Anne Rosager-Lund, Jette Pedersen, Anne Grethe Skarregaard Iversen, Anne-Dorte Vilslev.


    De har på smukkeste vis på hver deres måde vist, at hvert gravsted har sin egen fortælling, og at der ikke er noget rigtigt eller forkert at gøre.
    Vi tændte lys for Lars & Julie & Grethe & Charlotte & Peter & Helena & Anja & Amalie.
    Det var meget smukt.

    Hvis du efterfølgende har fået lyst til at sende din historie til os med et billede, er du meget velkommen. Send det til info@minderneshus.dk. Så kan det blive din, der bliver læst op på et tidspunkt.

    Show More Show Less
    22 mins