Episodes

  • Ung og borgerlig
    Nov 14 2024

    Hvordan er det at være ung og borgerlig i en tid, hvor de venstreorienterede dominerer i kulturlivet og på uddannelsesinstitutionerne. Lyt med når Caroline Ruder og Jakob Brandenhoff Lind taler om livet som ung og konservativ i 2024.

    Podcasten er produceret af Konservativ Ungdom i samarbejde med Kontrast.

    Show More Show Less
    26 mins
  • Danmark kan ikke forsvares
    Nov 14 2024

    Hvad venstrefløjen og russerne ikke lykkedes med under Den Kolde Krig, har skiftende borgerlige og socialdemokratiske regeringer fuldbragt på 20 år: afviklet det danske territorialforsvar. Anklagen kommer fra journalist og forfatter Peter Ernstved Rasmussen, der i denne samtale sætter navne på de største skurke og forklarer, hvordan forsvaret gik fra at være en militær organisation til at være en politiseret civil organisation.

    Peter Ernstved Rasmussen er uddannet i det danske forsvar. Men hans bog "Forsvarsløs - når den største trussel kommer indefra" (Lindhardt & Ringhof) er ikke bare en personlig skildring.

    Hans nye bog beskriver en strukturel, organisatorisk og politisk afvikling af det danske forsvar, som ikke længere har et luftværn, ikke længere har en hær, nogen ubåde, intet artilleri. Forsvaret er ifølge ham forvandlet til en civil organisation à la DJØF, Socialdemokratiet eller Folketinget. Læg dertil vennetjenester og korruption.

    Hvad Danmark i bedste fald står tilbage med er en milits, ikke et militær.

    I denne samtale sætter han navne på de største skurke i det aktive netværk mellem politikere, heraf flere borgerlige, højtstående embedsfolk og topofficerer, og ser frem mod, hvad det kræver, hvis Danmark igen skal have noget, der minder om et nationalt forsvar.

    Peter Ernstved Rasmussen er journalist, vært på programmet "Frontlinjen" på Radio IIII og driver forsvarsmediet OLFI, som Kontrast samarbejder med. Han er været udsendt til Bosnien og Irak.

    Show More Show Less
    50 mins
  • Regeringens åndenød - iltsvind på ministergangen
    Nov 13 2024

    Forhandlingerne om uddannelsesreformen, sundhedsreformen og ikke mindst den kæmpestore grønne trepart står i stampe og kommer ikke rigtig nogen vegne.

    Især den sidstnævnte – landbrugsreformen synket i kviksand. Konservative har allieret sig med venstrefløjen og kræver pisk over bøndernes skuldre.

    Venstres formand Troels Lund er en presset mand før partiets landsmøde i weekenden, og ikke mindst den grønne trepart truer med at gøre livet rigtig surt for en venstremand.

    Show More Show Less
    39 mins
  • Jeg kan ikke - jeg har klimangst
    Nov 8 2024

    Der var engang, hvor børn og unge skulle ses, men ikke høres. Nu skal de derimod ikke alene ses og høres, men også redde kloden og indfri FN's 117 verdensmål i en vis fart, før vi alle sammen går under i morgen. Hvad disse progressive forventninger betyder for børn og unges mentale velbefindende, er et af temaerne i ny debatbog. I denne podcast kan du møde forfatteren Birgitte Vesersø.

    Birgitte Vedersø var rektor på gymnasier i Sønderborg og København i 23 år. Nu tager hun bladet fra munden og advarer mod psykologiseringen og individualiseringen af skolevæsenet, hvor ungdommelig nervøsitet veksles til angst, travlhed til stress og stærke oplevelser automatisk omtales som traumer.

    Ansvaret for det dominerende kliniske diagnosesprog må placeres hos forældre og i skolens praksis, der har gjort "trivsel" til skolens formål og set stort på faglig bevidsthed og begejstring. Trivsel er vigtigt, men kan kun være et middel til faglig fremgang. Det er ikke et mål. Målet er at lære eleverne noget.

    I sin bog spørger forfatteren retorisk:

    "Hvornår blev det reaktionært eller borgerligt at stille krav til den unge, når vi nu ved, at man vokser ved at blive mødt med positive forventninger?

    Hvornår blev det uforeneligt med at være centrum-venstre-vælger at møde børn og unge med positive forventninger?"

    I podcasten giver Birgitte Vedersø sit svar.

    Kontrast har som det første medie anmeldt her.

    Show More Show Less
    38 mins
  • Der bliver snart valg - men om hvad
    Nov 7 2024

    Den underlige regerings tid er ved at rinde ud. Kaaber og Karker forudsiger et folketingsvalg inden næste sommer. Merete Riisager giver sin analyse af forberedelserne i den blå opposition til den kommende valgkamp. Kommer der et fælles valgudspil fra de blå, og vil Venstre kunne vende tilbage til et borgerligt samarbejde?

    I denne uges politiske podcast fra Kontrast ringer Kaaber og Karker til den tidligere undervisningsminister for Liberal Alliance Merete Riisager. Hun arbejder i dag bag linjerne i LA med at forberede, hvordan de borgerlige partier kan vinde næste valg og vippe Mette Frederiksen fra tronen.

    Hun tror på, at der kan udvikles nok fælles politisk gods mellem partierne i den borgerlige opposition, så vælgerne kan få præsenteret et reelt og substantielt alternativ til den teknokratiske socialdemokratisk dominerede regering, når valgkampen fløjtes i gang.

    Show More Show Less
    46 mins
  • Danske journalister er en flok grædekoner
    Nov 6 2024

    Det vrimler med grædekoner i dækningen af det amerikanske præsidentvalg. Deres vantro og skuffelse står malet i ansigterne på journalister og medier, der selv mener at repræsentere godheden selv. Verden bliver nu sat på en hård og frygtelig prøve, skriver Jyllands-Postens lederskribent, der selv bor i Tølløse, men identificerer sig som hele verden Slyngelstuen får du et lidt andet perspektiv.

    Kontrasts nye podcast giver dig en anden forståelse af verdenssituationen, end den du har lært i skolen og i de pæne medier, hvor uvidenhed og medløberi er blevet en fast tradition.

    Daniel Holst Pinderup og Jannich Kofoed gæster Slyngelstuen i anledning af, at fascismen er vendt tilbage, og verden går under i morgen på grund af Donald Trumps valgsejr.

    De to gæster giver også et bud på, hvorfor danske medier er blevet infiltreret af vakte aktivister, som i stedet for at afdække virkeligheden går i seng med vennerne og freder de såkaldt Store Sandheder, som alle gode mennesker da må mene det samme om.

    Slynglerne er skiftende gæster og gengangere. Hvad der forener dem, er deres mod, ubestikkelighed og intelligens. Lyt med og mød en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for.

    Show More Show Less
    42 mins
  • Derfor er amerikanerne så religiøse
    Oct 31 2024

    Amerikanerne går til valg på tirsdag, og kristendommen har stadig en finger med i spillet om, hvem der kan blive præsident for de snart 400 mio. amerikanere. USA- og kristendoms-kenderen Erik Bjerager tager temperaturen på amerikanernes religiøsitet og forklarer desuden, hvorfor amerikanerne er begyndt at ligne de sekulariserede europæere mere og mere.

    Show More Show Less
    38 mins
  • Paradeforslag eller løsning
    Oct 30 2024

    Liberal Alliance vil screene ansøgere til dansk statsborgerskab for antidemokratisk adfærd. Kaaber & Karker diskuterer forslaget. Andreas Karker mener det lyder godt. Lars Kaaber kalder det et paradeforslag, som ikke vil løse problemet med at alt for mange muslimer, der sætter koranen over demokratiet, får tildelt statsborgerskab.

    Onsdagens forside på Berlingske Tidende satte Alex Vanopslagh på toppen af nyhedslisten med et forslag til stramning af reglerne for tildeling af indfødsret. Har LA løst den gordiske knude, så fædrelandet nu kan sikres for danskere, dansk kultur og værdier, eller forsøger partiet blot at positionere sig og lukke en flanke inden næste folketingsvalgkamp? Lyt til podcasten Kaaber & Karker og bliv en lille smule klogere.

    Show More Show Less
    44 mins